Bøger / skønlitteratur / roman

Jeg vil holde øje med månen


Beskrivelse


Nova Tierney er 9 år gammel, hun bor sammen med sin mor og bror på et pensionat. Da broderen bliver ramt af polio, får hun får hjælp af Josef til at bearbejde sin sorg og utryghed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. sep. 2010

Romanen indeholder mange temaer, men det overordnede er det kristne budskab om at bevare håbet og tilgive, selv om man måske ikke forstår det, som sker. Den henvender sig især til dem, som efterspørger romaner med et religiøst indhold.

Ann Tatlock er amerikansk forfatter, og det er hendes første roman på dansk. Nova Tierney er jeg-fortælleren, og hun ønsker at fortælle historien om sin mor og hendes livs store kærlighed. Fortællingen starter, da Nova er 9 år gammel i 1948. Hun bor sammen med sin mor og bror, Dewey, som er den perfekte storebror. De bor på et pensionat, hvor der er samlet en række mennesker med vidt forskellige historier, alle med en kristen baggrund, bortset fra moderen, som har mistet sin tro. Det er sommer, og den periode, hvor polioen raser. Dewey bliver syg, kommer i jernlunge, men overlever og må igennem en lang genoptræningsperiode. Nova savner sin bror meget, men både moderen og hun selv bliver trøstet af Josef, som bor på pensionatet. Han har selv en barsk historie bag sig, han er fra Polen og har mistet hele sin familie under krigen, og alligevel har han bevaret sin tro og han har tilgivet sine bødler. Der er mange temaer i romanen, flere end de her nævnte, det hele er fortalt i et roligt og eftertænksomt sprog uden at være forkyndende.

Blandt romaner med kristent budskab kan jeg nævne Keramikperlerne, 2009, og i det hele taget udgivelserne fra forlaget Lohse.

Hovedhistorien om mennesker, som på trods af hårde skæbner, holder fast ved deres tro, er sine steder gribende.



Informationer og udgaver