Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Jerome Moucherot - ubetinget vigepligt


Beskrivelse


Tegneserie. Livet er en jungle for forsikringsagenten Jerome Moucherot - i bogstaveligste forstand. Men rigtigt galt bliver det først, da en kæmpehaj fra den femte dimension invaderer hjemmet og sluger familiens yngste.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1998

af

af

Steffen Kronborg

d. 29. apr. 1998

Storbyen er en jungle, og livet dér er en kamp for overlevelsen. Hver dag udsætter forsikringsagenten Jerome Moucherot - Den Bengalske Tiger - sig for talløse farer på vej til og fra sit arbejde, og ikke engang i hjemmet er han i sikkerhed. En dag under middagen kommer en kæmpehaj ud af spisestuetapetet og sluger familiens yngste - og så må Jerome på hajjagt i rummet mellem væggene i den femte dimension. Boucqs crazy-humoristiske fortælleform kendes fra hans tidligere samling af korte fortællinger: En menneskeomsejling under huden (1987); men det nye album giver for første gang læseren mulighed for at opleve forfatterens meget personlige, fantasifulde og let filosofiske univers for fuld udblæsning. Det er bestemt ikke kedeligt. Plat, måske, og ind imellem temmelig overgearet - men aldrig ligegyldigt og som regel herligt overraskende. Boucqs absurde visioner står i gæld til tegneren Freds fortællinger om det første A i Atlanterhavet, mens hans levende og voldsomt ekspressive streg er hans helt egen opfindelse. Det er en stil, man ikke finder magen til inden for serieverdenen, og det er en stil, der passer fortrinligt til indholdets balancegang mellem realisme og fabuleren, mellem det prosaiske og det poetiske, mellem pjat og alvor. Begavet underholdning for unge og (især) voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1998

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 29. apr. 1998

Dette herlige surrealistiske album tegnet i en klar realistisk streg og med en præcis og sikker farvelægning i en meget ekspressiv stil, må afgjort kunne finde mange læsere blandt unge og voksne, specielt hvis man ikke viger tilbage for at lade det underbevidste komme frem til overfladen. At beskrive handlingen er som at genfortælle en drøm, hvor hvert ord og associerende tankegang tages for pålydende og føres ud i livet. Forsikringsagenten Jerome Moucherot er på vej hjem gennem (storby)junglen, og netop hjemkommet bliver familiens yngste bortført til den 5. dimension af en kæmpe (bolig)haj. Ved hjælp af overboen Leonardo Da Vinci begiver den gode hr. Moucherot sig ud på en tour de force, hvor associationerne lurer som glubske rovdyr i junglen. Det er både morsomt, talentfuldt og overmåde intelligent lavet. Overgiver man sig til Boucq's sælsomme univers og fabulerende tankegang venter der læseren en gevaldig underholdende oplevelse.


Strip!

Nr. 2 (1998)

af

af

Poul Petersen

Nr. 2 (1998)


Weekendavisen

d. 28. maj 1998

af

af

Bo Bjørnvig

d. 28. maj 1998



Informationer og udgaver