Bøger / skønlitteratur / noveller

Jørgensens ungdomsromaner

Del 43 af Sandalserien

Beskrivelse


Johannes Jørgensens (1866-1956) 1890'er romankreds om unge mænds sansende begyndelse på voksenlivet og deres modsætnings- og konfliktfyldte møde med kvindens natur og seksualitet. Til læsere af ældre danske klassikere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2021

af

af

Grethe Lorentzen

d. 7. apr. 2021

Johannes Jørgensens (1866-1956) 1890'er romankreds om unge mænds sansende begyndelse på voksenlivet og deres modsætnings- og konfliktfyldte møde med kvindens natur og seksualitet. Til læsere af ældre danske klassikere.

Romankredsen i denne udgivelse omfatter "En Fremmed" (1890), "Sommer" (1892), "Livets Træ" (1893) og "Hjemve" (1894). Endvidere indeholder bogen teksterne "Paradiset", "Trædemøllen", "Edgar Poe" samt "Charles Baudelaire", hvis symbolisme JJ var inspireret af. De unge mandlige hovedfigurer i romankredsen flytter ud af det trygge barndomshjem i provinsen og til storbyen. De drages mod, men ender med at forkaste seksualiteten og kærligheden som fordærvet. Selv ender de i sjæleligt og eksistentielt forlis. Tematisk centrerer romanerne sig om hovedfigurernes sjælestemninger og naturindtryk på natlige vandringer på regnvåde forstadsalléer eller på lange vandringer i naturen. Efterord om periodens forfattere og JJ af Hans Otto Jørgensen.

Det er stemningsmættede, atmosfærefyldte, tungsindige og sprogkunstnerisk maleriske senromantiske romaner, som hermed genudgives i oprindelig retskrivning fra symbolisten Johannes Jørgensens hånd. I teksterne om Edgar Poe og Charles Baudelaire fortæller JJ om sine indtryk af de to forfattere.

Andre danske symbolistiske forfattere var Ernesto Dalgas, Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg, som Johannes Jørgensen var ven med, men brød med.


Politiken

d. 22. maj 2021

af

af

Thomas Bredsdorff

d. 22. maj 2021