Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Johan kan klare en haj

Del 2 af Johan kan

Beskrivelse


Johan er i bad. Her dykker han i badekarret og finder en skat; men der er også en haj. Hvordan klarer Johan det problem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Karsten Boll

d. 2. maj 2014

Her er 4 bøger om Johan til de allerførste læsere (lix 02-03) i 0.- 1. klasse - 6-7 år. De kan bruges til læsetræning samt have signalværdien af at være en rigtig bog. Forsiderne er iøjnefaldende og vil fange målgruppens interesse.

Bogen Johan kan ikke lide piger handler om, hvordan Johan vil bombardere Emma med snebolde, men til sidst selv bliver offeret. I Johan kan klare en haj leger Johan, at han kan klare en i badekarret. Kampen bliver afbrudt, da han skal op af badet. Johan kan grave helt til Kina handler som titler antyder om Johan, der graver en tunnel og leger, at han kommer ud på den anden side af jorden, indtil han hører sin mor kalde. I Johan kan gemme en skat leger Johan pirat og gemmer sit slik som en skat og laver et skattekort. Næste dag er skatten væk. Emma har fundet den og giver den tilbage til Johan. Fire små gode historier, som har lidt progression fra bind 1-4. Forfatteren har selv på bedste vis illustreret med helsidebilleder hver enkelt bog igennem. Alle tostavelsesord har delestreger. Lix 02-03 og lettal mellem 6 og 10.

Sværhedsmæssigt ligger bøgerne på niveau med Birgit Lunds bøger om Seje Selma (12/26). Indholdsmæssigt ligger de på linje med Hans Chr. Hansens bøger om Ib Basse Olsen.

Oplagt anskaffelse til de allerførste læsere i 0.-1. klasse (6-7 år) for både børnebiblioteket og skolens pædagogiske læringscenter.