Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Johan og det knuste hjerte


Beskrivelse


Den 12-årige Johan har en særlig evne til at se folks hjerter og til at aflæse deres tilstand, og han kan derfor se, at hans mors hjerte ikke har det for godt. En dag bliver Johan og hans jævnaldrende veninde, Amalie overfaldet af nogle knivstikkende ballademagere, og bagefter vågner både Johan og Amalie op i eventyrlandet, Carola, hvor der måske findes et middel mod et knust hjerte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2012

af

af

Vera Hollerup

d. 8. mar. 2012

Denne bog henvender sig til piger og drenge, der synes om alvorlige historier, som foregår i både en real- og eventyrverden. Mødet mellem disse verdener antydes på bogens forside. Målgruppen er gode læsere fra 12 år.

Denne bog er forfatterens debut. Den 12-årige Johan kan se folks hjerter, og han kan se hvilken tilstand, de befinder sig i. Hans far er død, og han bor nu sammen med moderen og lillebroderen Adam. En dag bliver Johans veninde, Amalie overfaldet af to plageånder. Johan kommer Amalie til hjælp, og sammen lykkes det dem at give de to overfaldsmænd en gang tæv. Men voldsmændene vender tilbage for at hævne sig sammen med to venner. Johan når at se glimtet af en kniv, inden både han og Amalie vågner op i en anden verden, Carola. Sproget er generelt godt med udmærkede dramatiske passager, men ofte bliver beskrivelserne for udpenslede og omstændelige. Personbeskrivelserne forekommer mig lidt tynde, og fortælletonen, ordvalget og handlingsbeskrivelserne er meget voksen-henvendte. Bogen er inddelt i 6 dele, der hver består af 18-27 korte kapitler. Hvert kapitel indledes med et citat fra rockgruppen Coldplay. Læsevenlig typografi.

Død og sygdom som årsag til overgang til en anden verden kendes bl.a. fra Astrid Lindgrens Mio, min Mio og Brødrene Løvehjerte, og disse bøger viser samtidigt, hvor flot, enkel og forløsende fantasy kan være.

Der er adskillige tilløb til noget godt i denne fantasyroman for børn. Men bogen er en anelse for prætentiøs og "voksenagtig".


Weekendavisen

d. 20. apr. 2012

af

af

Emil Blichfeldt

d. 20. apr. 2012


Himmelskibet

Nr. 32 (2012)

af

af

Thomas Winther

Nr. 32 (2012)