Bøger / skønlitteratur til børn / samfundskritik

Johnny og bomben


Beskrivelse


Johnny og hans venner bor i Blackbury. En dag hjælper de en gammel posedame og opdager at poserne i hendes indkøbsvogn giver adgang til tidsrejser. Pludselig befinder børnene sig i 1941 ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1998

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 29. apr. 1998

Den engelske forfatter Terry Pratchett er kendt for sine meget humoristiske fortællinger, hvor fantasien og det fantastiske spiller en væsentlig rolle. Tænk bare på den meget morsomme trilogi om Gnomernes flugt eller kampen for det gode i gulvtæppernes fauna, Tæppefolket fra 1993. Sidst vi hørte fra Pratchett, var det den ret usædvanlige fortælling om Johnny og de døde fra 1995, hvor de døde fik nyt liv. Det er selvsamme Johnny og hans ikke helt almindelige venner fra den livstrætte, men såre almindelige engelske provinsby Blackbury, der igen er hovedpersoner, udvidet med en ganske effektiv pige, en mærkelig gammel kone og en overmåde stridbar kat. Pratchett's flyvske fantasi og fyndige humor er oppe i fulde omdrejninger, hvor det drejer sig om at rette en teknisk fejl ved et tysk bombeangreb fra 1941. Det kræver sandsynligvis en vis form for koncentration fra læserens side at kunne følge fortællingens spring i tid, ikke blot i lineært forstand, men også parallelt, tidens parallelle bukseben, som forfatteren pædagogisk forklarer. Skulle man imidlertid miste lidt af tidsfornemmelsen, er man fuldt dækket ind af den veloplagte dialog, som nok skal fornøje læsere fra 12 år og opefter. Bogen kan læses helt uafhængigt af den første bog om Johnny.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1998

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 29. apr. 1998

Ungdomsbog. Forfatteren kender vi fra en række andre bøger især inden for fantasy-genren, f.eks. trilogien Gnomernes flugt ((91/24), (92/22) og (92/48)). Vi befinder os i den lille engelske by Blackbury i 1996. Johnny og hans venner finder posedamen fru Tachyon liggende i en gyde og sørger for hun kommer på hospitalet. Hendes indkøbsvogn fyldt med gamle poser tager de med hjem. Da de begynder at fingerere ved poserne, viser det sig, at de giver adgang til at rejse i tiden, og pludselig befinder børnene sig i 1941 dagen før et tysk bombeangreb på byen. Dette giver anledning til en del overvejelser omkring det at gribe ind i historiens gang og om eksistensen af parallelle tider. Til slut ender det med, at børnene virkelig griber ind i begivenhederne i 1941 og ændrer det historiske forløb. Eller gør de?... Bogen er velskrevet og ganske sjov. Den benytter veloplagt tidsforskydningens muligheder for en humoristisk kritik af vores egen tid, samtidig med at den formår at holde den elementære spænding omkring selve tidrejsen vedlige. Personerne er måske mere karakteriseret som typer end som helstøbte personligheder, men dette fungerer fint ind i bogens samtidskritik. Selvstændig læsning fra ca. 12 år.


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Christian Arenbrandt

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)