Den engelske forfatter Terry Pratchett er kendt for sine meget humoristiske fortællinger, hvor fantasien og det fantastiske spiller en væsentlig rolle. Tænk bare på den meget morsomme trilogi om Gnomernes flugt eller kampen for det gode i gulvtæppernes fauna, Tæppefolket fra 1993. Sidst vi hørte fra Pratchett, var det den ret usædvanlige fortælling om Johnny og de døde fra 1995, hvor de døde fik nyt liv. Det er selvsamme Johnny og hans ikke helt almindelige venner fra den livstrætte, men såre almindelige engelske provinsby Blackbury, der igen er hovedpersoner, udvidet med en ganske effektiv pige, en mærkelig gammel kone og en overmåde stridbar kat. Pratchett's flyvske fantasi og fyndige humor er oppe i fulde omdrejninger, hvor det drejer sig om at rette en teknisk fejl ved et tysk bombeangreb fra 1941. Det kræver sandsynligvis en vis form for koncentration fra læserens side at kunne følge fortællingens spring i tid, ikke blot i lineært forstand, men også parallelt, tidens parallelle bukseben, som forfatteren pædagogisk forklarer. Skulle man imidlertid miste lidt af tidsfornemmelsen, er man fuldt dækket ind af den veloplagte dialog, som nok skal fornøje læsere fra 12 år og opefter. Bogen kan læses helt uafhængigt af den første bog om Johnny.