Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Jonathans traktor


Beskrivelse


Billedbog. På vers fortælles om Jonathan på 6 år, som hjælper sin far med alt på gården. Han er især glad for at køre traktor og andre landbrugsmaskiner, og han synes, det er sjovt at være med til traktortræf.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2011

af

af

Else Lerche

d. 7. juni 2011

Billedbogen kommer i serien Min gård - landbobørn fortæller. Den er til de 4-7-årige og giver børn et indtryk af, hvordan Jonathan 6 år, oplever livet på slægtsgården.

Forfatteren, der selv har illustreret, udgav i serien i 2010 Valdemars kat og Mettes hund. Jonathan er glad for traktorer og andre landbrugsmaskiner, men han fortæller også om, hvordan det er at bo på landet og om det, han er med til, især med sin far, fx om gylle og hvordan det spredes, om malkning, om at høste, pløje og så, om traktortræk og at snitte majs. Han fortæller på rimede vers, der giver indtryk af Jonathans liv og indeholder fakta oplysninger. En del rim fungerer godt, men forfatteren må ty til i sammenhængen lidt besynderlige udsagn som fx, "såsæd står startklar" og "på store maskiner og andre fjollede dyr" for at få det til at rime. Illustrationerne er malet over siden eller over opslaget. Akvarellerne er malet i lyse farver. Gengivelser af omgivelser og natur fungerer bedst, personerne er i en stiv, lidt kantet streg. Illustrationerne støtter teksten og forsiden viser Jonathan siddende i et traktorhjul.

Bogen supplerer de forrige i serien. En anden billedbog om livet på landet er En dag på gården, 2008, og man kan læse mere om landbrugsmaskiner i Traktoren, 2011, og Maskiner på marken, 2011.

Billedbogen giver et godt indtryk af, hvordan en dreng på 6 år oplever det at bo på en gård. At teksten er skrevet på vers gør, at den nogle steder virker lidt konstrueret.