Bogen er for virksomhedsejere, organisationsfolk, beslutningstagere og studerende der interesserer sig for globaliseringens konsekvenser for virksomhederne og arbejdsmarkedet.
Friedman er kommentator ved New York Times og vinder af adskillige Pulitzer-priser. Vi er i dag nået til globaliseringen i version 3.0. Første version havde nationalstaterne som drivende kraft, anden version virksomhederne og industrialiseringen, men fra det nye årtusinde står vi over for den personlige globalisering, hvor hurtige netforbindelser og ny teknologi har skabt en digital arbejdsplatform som alle kan byde ind på, uanset hvor i verden de befinder sig. Friedman giver eksempler, især fra USA, på de omfattende arbejdsopgaver der er blevet outsourcet og tager læseren med på en rejse rundt til de nye aktører på det globale marked i bl.a. Indien og Kina. Han er grundlæggende optimistisk i forhold til det globale markeds muligheder men påpeger også, at USA og Europa står over for deres største udfordringer nogensinde med at opretholde deres relative velfærd i forhold til resten af verden.
Rækken af bøger om globaliseringens konsekvenser er lang. Hugo Gården Det globale spring : hvordan danske firmaer skal overleve fremtiden, 2006 tager udgangspunkt i danske virksomheders konkrete erfaringer med outsourcing.
International bestseller hvor forfatteren besøger aktørerne på det nye globale arbejdsmarked som den ny teknologi har skabt, og hvor han beskriver de udfordringer USA og Europa står over for.