Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jorden er hård og nøgen


Beskrivelse


I det tredie bind om Adam forlanger omgivelserne at han bliver voksen. En indianer, som han møder i drømme, får betydning. Han må igennem mange kvaler, bl.a. bortvisning fra skolen, før projektet lykkes.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2002

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 6. aug. 2002

Den norske forfatter Jon Ewo har skrevet tredje og sidste bind om den 17 årige Adam. Bogen er en udviklingsroman, og den kan læses uafhængigt af de første to bind, Solen er en fed gud og Månen er en kæmpe nar. Målgruppen er fra 14 år. Handlingen strækker sig over 20 dage, og nøgleordene er stadig pubertet, psykiske op- og nedture, kærlighed, familie og identitet. Omgivelserne forventer efterhånden, at Adam er voksen, hvilket forvirrer ham. Livet er som jorden - hård og nøgen - heraf titlen. Kæresten kræver opmærksomhed, forældrene forventer lydhørhed og den højgravide søster fortrolighed. De tager affære, da faderen i en depression forskanser sig på sofaen, fordi hans manuskript ikke er antaget. Familiens indbyrdes forhold bliver styrket i forbindelse med et forsøg på at opsøge faderens rødder, hvor de kommer ud for adskillige strabadser. Adam modnes også i forbindelse med en bilulykke og en "karantæne" fra gymnasiet. Bagerst er et efterskrift, hvori læseren får mulighed for at læse om de tanker forfatteren har haft med bogen. Jon Ewo skriver i et friskt sprog, ligesom han formår at lege med typografien som virkemiddel. Bogen har ingen undervisningsrelevans i folkeskolen.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2002

af

af

Else Lerche

d. 6. aug. 2002

Bogen afslutter trilogien om Adam, nu 17 år. I Solen er en fed gud, 2000, arbejdede han på at blive voksen hurtigt. I efterfølgeren Månen er en kæmpe nar, 2001, ville han genfinde barnet i sig. Men nu bliver han påtvunget projektet at blive menneske. Hans nærmeste er trætte af hans navlepilleri og barnagtigheder, forlanger at han skal engagere sig i livet og omgivelserne. Væsentlig i processen er en gammel indianer der optræder i hans drømme. Stærke oplevelser som kærlighed, liv og død, udvikler Adam, får ham ret kurs. Projektet bliver hans eget. Adam fortæller bredt, med selvironi og ofte morsomt. Han veksler mellem tanker, genfortælling af drømmene og virkelige hændelser. Vejen synes noget lang, men man gribes af stemningen, føler sig underholdt undervejs. Stilmæssigt låner han fra flere genrer, fx roadmovie, myter og Dantes: Den guddommelige komedie. Sproget er frisk, fyldt med billeder og lyde. Bortset fra kusine Bea nikker man genkendende til personerne med deres særheder og problemer. Adams kæreste er utilfreds med ham. Han bortvises fra skolen, og hans mor og far skjuler noget for hinanden. Forsiden er stemningsfuld og harmonerer med forrige binds. Bagsideteksten fortæller serien og dette binds indhold. For unge fra 14 år.


Weekendavisen

d. 16. aug. 2002

af

af

Damian Arguimbau

d. 16. aug. 2002


Politiken

d. 24. aug. 2002

af

af

Steffen Larsen

d. 24. aug. 2002


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 6 (2002)

af

af

Benni Bødker

Årg. 55, nr. 6 (2002)



Informationer og udgaver