Sammen med Max Manus har A. F.-R. for Familiejournalen rejst samme vej Jorden rundt som Phileas Fogg( dog med fly, hvor Fogg brugte skib, og i bogen indgår stadige sammenligninger med Foggsrejse. Det er den "gode gammeldags" rejsebog, der kan underholde skrivebordsglobetrotteren og måske friste ham til en turistrejse Jorden rundt. Der er to ophold, hvor A. F.-R. og hans Maxpartout(sic.) kommer rimeligt tæt på stedet og menneskers vilkår: et besøg i det krigshærgede Bangladesh og en rundtur i Hongkongs opiumshærgede "forbudte by", hvor iøvrigt missionærer får oprejsning formangen moderne, hjemlig forargelse eller latterliggørelse. Derimod forspildes lejligheden til at skildre en indisk landsby, hvis ærlige og hjælpsomme befolkning de dumper ned iblandt, da de vilhave en ridetur på en elefant (ligesom Fogg!), - og heller ikke deres øvrige stop efterlader meget andet end "gennemfarts-læsning", med afsnit om Benares og en snak med en negertjener i togetgennem USA som det lidt bedre.Af det fortalte kan man regne ud, at rejsen fandt sted i 1972! (det oplyses intet sted!), men nuvel - A. F.-R. ville nok have oplevet nogenlunde det samme også i1977. Bogen har det traditionelle eksotiske flair og er bestemt ikke dårligt skrevet, men egt. heller ikke videre spændende eller vedkommende. Udstyret med fotos, gamle "Jorden rundt i 80dage"illustrationer og trykfejl.