Jordens drejebænk

Personlig rejsedagbog med korte prosatekster om at rejse, om skriften og samtalen og om at nå frem til en anden erfaring i livet. For læsere af livsfilosofiske essays.

Alexander Carneras personlige rejsedagbog, som blander rejsefragmenter med essays og breve. Bogen indeholder observationer, indtryk og tanker fra rejser til bl.a. Ægypten, Athos-halvøen i Grækenland, Japan, La Gomera og Venedig. C. forholder sig bl.a. til livet, sin fars selvmord, kunst og litteratur, og han refererer undervejs til filosoffer og forfattere som fx Simone Weil, Georges Bataille, Emile Cioran, Alphonso Lingis, Joseph Conrad og den franske surrealist og etnograf Michel Leiris. C. bruger rejsen til at slippe væk fra den tiltagende følelse af et liv mærket af en stadig større ophobning af mål, som alligevel kun ændrer på verdens synlige indtryk, og han beskriver i bogens tekster rejsen, skriften og samtalen som en måde at nå frem til en (anden) erfaring af hengivelse, henrykkelse, intimitet, planetariskhed og kedsomhed.

Prosatekster af en vis tyngde, som dog opvejes af letheden i formuleringerne og et godt sprogligt flow. Carneras lidt melankolske og reflekterende stil passer godt til den både indre og ydre rejse, som teksterne inspirerer læseren til at begynde på.

Træmuseet af C.Y. Frostholm placerer sig et sted mellem litterære rejseessays og engageret økokritik og plæderer ligeledes for en ny slags opmærksomhed. Jeg kom også til at tænke på W.G. Sebalds essayistiske tekster og stil.

Læs hele vurderingen