Bøger / faglitteratur til børn / kogebøger

Jubii 2 - jeg har maddag : en nem kogebog for børn med opskrifter til det lette og sunde køkken


Beskrivelse


Enkle og sunde opskrifter på brunch, cafémad og andre lette retter, som børn selv kan lave til deres maddag.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2009

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 5. okt. 2009

Kogebogen henvender sig primært til børn og unge fra 11-14 år, men alle med mindre erfaring i madlavning kan finde inspiration til at bage eller lave mad på egen hånd. Bogen egner sig også til undervisning i hjemkundskab.

Bogen er bygget op med en indholdsfortegnelse, som for hver kategori af retter har en farvekode, der går igen i overskrifterne. Alle opskrifter er illustreret med foto af det færdige resultat. Det er med til at øge inspirationen og lysten til at gå i gang. Opskrifterne er nemme og overskuelige at gå til med en ingrediensoversigt og en grundig trin-for-trin beskrivelse. Der er opskrifter på supper og grød, på fiske- og pastaretter, kødretter er opdelt i fjerkræ, okse- og svinekød. Hertil kommer forslag til morgenmad og sunde madpakker, salater, brød, kager og andre lækkerier. Retterne er temmelig traditionelle, men det er sund mad, som børn og unge kender og kan lide. Råvarerne er ganske almindelige og ikke vanskelige at få fat i. Bogen er en god opfølger på Jubii - jeg har maddag, 2006, som er skrevet af de samme forfattere i tre generationer, hvoraf den ældste er tidligere sundhedsminister.

I sammenligning med de tre forfatteres første kogebog er layoutet mere indbydende.

Inspirerende og lettilgængelig kogebog fyldt med opskrifter på velsmagende og spændende retter med tilbehør. Kogebogen henvender sig primært til børn og unge, idet alt kan laves uden den store erfaring i et køkken.