Bøger / faglitteratur / biografier

Judit Polgár - mændene sat skakmat


Beskrivelse


Om den ungarske skakspiller Judit Polgár (f. 1976). Hun blev stormester allerede i 1991 som 15-årig. Hendes 2 søstre er også kendte navne i skakkens verden. Deres far brugte dem som pædagogiske forsøgspersoner om at alle uanset arv, kan opfostres til at blive genier. Samtidig skildres familieliv med mand og børn.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2010

af

af

Jette Landberg

d. 3. nov. 2010

For alle der interesserer sig for, hvad det er, der gør et menneske til et geni i en given disciplin og for skakinteresserede, dette er dog mere en personlig historie, her er fx ikke beskrivelse af skakpartier, men omtale af en lang række kendte skakspillere.

Judit Polgár er den mellemste af tre ungarske søskende, der alle er kendte navne i skakkens verden. Hun blev stormester allerede i 1991 som 15-årig. I dag er hun midt i 30'erne og fortsat en af verdens største skakspillere. Hun fortæller om sit liv til journalisten András Kepes, der i forvejen kender familien. Det er en usædvanlig historie om en far, der bruger sine døtre som pædagogiske forsøgspersoner. Hans teori er, at alle uanset arv, kan opfostres til at blive genier, hvis man bare træner nok efter hans system. Pigerne har levet en ret isoleret tilværelse, selvom de på ingen måde er bitre over det. Samtidig skildres en kærlig og gæstfri familie og de mange rejser.

Historien kan minde om Caroline Wozniackis, der er skildret i flere bøger, hvor også familien er en meget tæt enhed. Træning til at blive en vinder kan man læse om i Rasmus Ankersens bog En vinders DNA, der sagtens kan overføres til skak. Egentlige skakpartier eller skakkens historie er skildret bl.a. af Bent Larsen og af Peter Dürrfeld i Skakkens historie, 2006.

En personlig historie om hvad det er, der skaber en vinder. Naturligvis for skakinteresserede men også et indlæg i diskussionen om fx elitesportsfolk på godt og ondt.


Jyllands-posten

d. 17. nov. 2010

af

af

Johnny Harboe

d. 17. nov. 2010


Politiken

d. 17. nov. 2010

af

af

Helle Hellmann

d. 17. nov. 2010