På tykt glittet papir og med farvestrålende, flotte illustrationer fortælles kalenderhistorien om julemanden der opsøger en lille dreng Samas i Bananerland. Historien begynder på Grønland hvor julemanden får brev fra Samas om at komme til Bananerland.. Derefter begiver julemanden sig af sted, og det bliver en barsk tur for den der er vant til is og sne og ikke jungle og varme. Der er således brugt andre ingredienser end der plejer at være i en julebog. Men de eksotiske ingredienser er ikke nok til at fastholde læserens opmærksomhed, og jeg synes ikke det bliver en vellykket cocktail. Nogle gange lægger bogen op til rigtige forklaringer fx af hvad monsunregnen er. På den anden side opfører de vilde dyr i junglen sig som legedyr med tøj på. Strudsene giver fx julemanden strudseæg at spise da han bliver sulten, og giraffen ønsker sig en nissehue. Der lever bjørne og giraffer side om side. Sproget er usikkert i brugen af nutid og datid, og selv om julemanden optræder i alle 24 kapitler, lærer man ham ikke at kende. De indfødte er blot en sort gruppe uden særlige kendetegn. Dyrene viser glimtvis et morsomt anarki, men det er ikke nok til at fange børn i 6-8 års alderen.