Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Jul i nuslingetræet : godnathistorier der virker


Beskrivelse


Tag med til nuslingeuniverset hvor nuslingerne har behov for hjælp til juleforberedelserne. Historierne er egnet som mentaltræning til at styrke selvværd og selvtillid hos barnet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2018

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 5. sep. 2018

Tag med på fantasirejse til nuslingetræet, hvor de har brug for netop din hjælp til juleforberedelserne. Selvværds- og selvtillidsopbyggende historier for 3-7-årige børn, der kan oplæses eller lyttes til på den medfølgende CD.

Carsten Sommerskovs "historier, der virker" er her kommet i julekalenderindpakning med 24 afsnit. Nuslingerne er ved at gøre klar til jul, men der opstår en række problemer undervejs, som barnet bedes om hjælp til at løse og således inddrages i historien. Undervejs roses barnet og får igen og igen at vide at det er dejligt og værd at holde af. I bogen med dagshistorierne bedes barnet om at vågne op, når fortællingen nærmer sig sin afslutning, mens barnet i godnatversionen langsomt lulles i søvn; ellers er historierne identiske. Indledningsvis findes tips til oplæsning, men ifølge forfatteren bør man anvende den medfølgende CD, hvorpå han selv har indtalt historierne. Sommerskov har mange års erfaring og udgivelser bag sig indenfor selvværdstræning.

Gode bøger til hyggelig afslapning og mentaltræning; til en lille pause i løbet af dagen eller i forbindelse med putningen. Historierne er enkle og gentagelserne mange, men det virker tilsyneladende - også hjemme hos mig.

I Fililumbur i nisselandDu er vidunderlig får julemanden brug for hjælp fra Sommerskovs lille drage, Fililumbur - og fra dig. Nuslingerne stifter vi også bekendtskab med i Du er vidunderlig, der kan anvendes, når det ikke lige er juletidI Fililumbur i nisseland får julemanden brug for hjælp fra Sommerskovs lille drage, Fililumbur - og fra dig. Nuslingerne stifter vi også bekendtskab med i , der kan anvendes, når det ikke lige er juletid.