JG kan det der med at skrue en række helt forskelligartede historier sammen så de belyser og supplerer hinanden til et væv af fortælling, der fastholder læseren og appellerer til gætterier med mystik og antydninger undervejs. Bogen her ligner herved de foregående Sofies verden (92/45) og Kabalemysteriet (92/49), men virker mere umiddelbart underholdende og nemmere tilgængelig i sine opfordringer til undren og egne overvejelser over og iagttagelser i en omskiftelig og underlig verden. På det umiddelbare plan er bogen selv en julekalender, idet de 24 afsnit er lige til at blive læst højt fra 3.klasse dagligt i julemåneden. Og så handler den om Joakim, der på mystisk vis får en julekalender, der er ikke bare har klapper at lukke op til nye billeder, men også en daglig stump af en fortløbende historie om Elisabet, der rejser i rum fra Norge gennem hele Europa til Bethlehem og i tid fra ca. 1950 til Jesu fødsel. Undervejs øges hendes følge hver dag med en ny figur, engle, hyrder, fårog lam, Kvirinius, Augustus og de hellige tre konger, som så også dukker op på kalenderens forside. I mere end en forstand fører historien nutidens julehalløj tilbage til, hvor den kom fra og samtidig inddrager de brændaktuelle forhold i Mellemøsten.