Dette er 2. del af bogen om venskabet mellem pigen Julie og den unge mand, Peter, der passer hende, mens hendes mor arbejder. Egentlig er hun så stor, at hun ikke længere behøver at blive passet, men de to lidt ensomme og særegne mennesker har brug for hinanden. Første del var den bog, de skiftedes til at skrive om det venskab, der voksede op mellem dem. Nu er det så konsolideret, at de også kan beskæftige sig med ydre problemer. Nemlig med en aktiv, men fredelig kamp for at bevare det gamle hus, som Julie og hendes mor bor i. De kæmper for at bevare det mod en truende nedrivning, ikke for at beholde det for sig selv, men som et samlingssted for alle, der har brug for det. Om de vinder deres kamp mod myndighederne står hen i det uvisse, og er ikke afgørende for forfatteren, der ikke beskæftiger sig med det som et alment samfundsproblem, men kun som de tos individuelle anliggende. I tråd med det ligger, at der er en eventyrstemning i bogen, støttet af HaraldGripeskongenialetegninger. Ikke en bog for de mange, dertil er den for mættet med tanker og overvejelser, der balancerer lige på kanten af manér. Jeg synes, den klarer balancegangen. Kan bruges til oplæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.