Her er vi i den tykke ende af denne populære ungdomsserie. Jeg synes dog ikke, at historien føles for lang. Drengen Tar flygter hjemmefra, fordi moderen drikker og faderen slår. Han er en rar dreng, der vil det bedste og tror det bedste om alle. Han får følgeskab af pigen Gemma, der nærmest flygter af kedsomhed. Hun hader stilstanden i den lille by. Man fornemmer hurtigt, at Gemma vil volde den forelskede og lidt svage Tar problemer. Bristol i 1980'erne er rammen, og her bor de i besatte huse sammen med andre udstødte unge. De kommer i gang med at ryge heroin, og sammen kommer de ind i et årelangt hårdt misbrug. Forløbet virker realistisk. Kapitlerne er set gennem skiftende personers øjne. Vi får således både hovedpersonernes subjektive indtryk samt en mere realistisk opfattelse fortalt af venner og forældre. Det giver en nuanceret behandling af problemerne, men samtidig er der ikke overladt så meget tolkning til læseren. De skiftende synsvinkler har forf. tidligere brugt, bl.a. i den gode, men lidt mere utraditionelle, ungdomsroman Den sommer vi mødtes (1996). Læseren vil, som Gemma i romanens løb, være en pige i mellem 14 og 18 år. Et ret surrealistisk billede pryder det velkendte forsidelayout. Behagelig stor typografi.