Medens det foregående album, Spirillen og spiralen (74.03.35), i serien om Spirou og Fantasio var den rene poesi, er dette det stik modsatte. Det minder mest af alt om en hæsblæsende stumfilmsfarce. Vilde jagter, falden-på-halen-komisk og misforståelser. Når Franquin er poetisk, overgår han langt sine kolleger, når han er humoristisk, forholder det sig ligeså. Historien drejer sig denne gang om grev Champignacs fund af et uudruget kæmpeøgleæg. Ægget udruges, øglen vokser sig tårnhøj og bliver et problem for omgivelserne. Forsvaret udkommanderes, men selv militært hysteri kan ikke nedlægge det godmodige "uhyre". Det kan kun Spirillen efter at have bearbejdet kæmpens hoved i et døgns tid. Og faldet fremkalder et jordskælv, som isolerer problemet på sin egen lille bjergtop. Moralen er i al sin enkelhed, at omgivelserne skal indordnes de tilpasningshæmmede, det modsatte giver sjældent resultat. Foreliggende albums ydre er som de foregåendes lidetpræsentativt.Anmeldereksemplaretkunne ihvertfald skilte med blege farver og stedvis mispasning. Albummets andre kvaliteter taget i betragtning, bør dette ikke afholde fra anskaffelse. Det har alligevel læsere fra 10 år.