Bøger / faglitteratur til børn

Kæmper


Beskrivelse


Om kæmper, jætter, orker og fomorer og de mange legender og mysterier, der knytter sig til disse væsener, samt korte genfortællinger af mytologiske fortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 25. jan. 2010

Denne bog om kæmper, er en del af den helt nye serie Mytologi, som også indeholder titler om alfer, drager og monstre. Bogen er en kombination af en fagbog om kæmper og en skønlitterær bog med ultrakorte genfortællinger af nogle af fortidens kendte myter om kæmper fra hele verden. Læsere fra 10 år kan anvende bogen til hyggelæsning.

Kombinationen af fagbog og skønlitterær genfortælling af klassiske myter om kæmper fungerer godt. Illustrationerne er flotte og rummer rigtig meget tempo og drama. Og teksten er sat op på en spændende måde. Så bogen skal nok blive lånt ud. Men genfortællingen af myterne er meget kort og langt fra lige så interessant og fængslende, som de mere detaljerede genfortællinger i andre bøger. Teksten er ofte svær at læse på grund af valget af skrifttype og sidernes opsætning. Og de mytologiske fakta om kæmper præsenteres meget overfladisk. Så bogen lever ikke op til, hvad man kan forvente af en bog om kæmper. Og hvorfor en overfladisk udgivelse om kæmper skal indeholde fire sider om hekse, er en stor gåde?.

Bøger om kæmper er en sjældenhed. Det er derfor rart med en ny og indbydende udgivelse om emnet. Desværre er bogen for overfladisk, og lever derfor ikke op til hverken de skønlitterære eller de faglige forventninger.

Flot men overfladisk bog om kæmper.