d. 23. sep. 1999
af
af
Lis Mikkelsen (skole)
d. 23. sep. 1999
Anna er 14 år og er i den alder, hvor hun kan jage de fleste voksne bort. Hun er træt af skolen, familien og sig selv og trækker sig helst tilbage i en drømmeverden, hvor hendes popidol Peter spiller hovedrollen. Desværre møder hun idolet live, og han lever ikke op til hendes drømme. Hun møder imidlertid også den 6 år ældre Henrik, og en spirende forelskelse i ham udvikler det lidt trælse, selvoptagne pigebarn, så hun igen er i stand til at tilpasse sig verden. Den svenske ungdomsbog hører til i den svage ende af Gyldendals grå serie. Handlingen går i stå og sidetemaer løber ud i sandet. Idoltemaet fuser, og et anslået tema med en gravid veninde bliver ikke vedkommende i historien. Det lykkes ikke at få spændingen til at holde og kulminere. Persontegningen er gennemgående svag. End ikke hovedpersonen Anna kommer til at stå helt klart for læseren. Bogen er til frilæsning for piger 6.-8. kl.
d. 23. sep. 1999
af
af
Else Lerche
d. 23. sep. 1999
Romanen i Gyldendals grå serie er på kun 82 sider. Men indholdsmæssigt er det en vægtig sag. Det er en overbevisende og indfølt skildring af det år i den 14årige Annas liv, hvor hun befinder sig i centrum af pubertetens truende eksistenskrise. Hun er utilpasset, destruktiv, men svæver indimellem på forelskelsens vinger. Hun oplever alle dage som ens, fremtiden som en bundløs afgrund. Hun lader ingen trænge ind gennem sin hårde skal. Mødet med den seks år ældre Henrik og forelskelsen i ham bliver katalysator for en langsom ændring og udvikling hen mod en pige, der ikke længere skræmmes af livet, selvom også denne vej er fyldt med svingende følelser og problemer. Der er en flot harmoni mellem indhold og sprog. I begyndelsen er der noget aggressivt over sproget, der følger Annas stemningsskift og udvikler sig hen mod det mere harmoniske. Uden at være fyldt med slang gengiver det troværdigt en 14årig piges hverdagssprog. Netop derfor vil piger fra 13 år kunne identificere sig med Anna og spejle sig i hende. Titlen antyder dialog med Gud, noget der næsten intet er af i bogen. At forfatteren er virkelig god til at skildre børn og skrive solidarisk med dem, oplevede vi allerede i fx Pas på drengene 1996, hvor hun skrev under navnet Söderström.
