Bøger / skønlitteratur / roman

Kærlighed og boksehandsker


Beskrivelse


Thoralf tager til Oslo for at læse til ingeniør. Her møder han sit livs kærlighed, Laila, og melder sig ind i en bokseklub.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Per Månson

2008

For læsere af ukomplicerede historier, der ikke stiller krav til litterære oplevelser. Omslaget kan nok "sælge" bogen, men det forelskede par ligner mere nutid end 1957, hvor bogen foregår.

Forfatterens fjerde roman foregår i Oslo i 1957. Thoralf flytter til hovedstaden for at læse til maskiningeniør. Han møder Laila i en gensidig dyb forelskelse og melder sig ind i en bokseklub, for at holde sig i form. Ud over Lailas hjerte vinder han også alle sine kampe, men stopper på toppen, da studierne går i gang, så den retskafne unge mand kan koncentrere sin seriøsitet. Det er en banal historie fortalt i et anstrengt sprog med både sprog- og stavefejl og sine helt egne regler for tegnsætning. Bedst er beskrivelserne af boksekampene, men også de bliver trivielle i en meget stor detaljerigdom.

Bogen er på linje med de tre første romaner og kan læses af Lars Nielsens og Morten Korchs publikum, der dog næppe vil goutere hverken boksning eller seksualitet.

En litterær svag roman med en tynd intrige, der dog hylder retskaffenhed og god moral.



Informationer og udgaver