Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kærlighed og hip-hop


Beskrivelse


Laura får veninden med til dans. Der er de flotte og seje drenge, og der er den tykke dreng på holdet. Da Søren pludselig en dag dukker op, bliver der konkurrence blandt de to piger om, hvem han skal danse med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2006

Titlen på denne Dingo. Blå, 3 prikker (lix 10) vil helt sikkert tiltale målgruppen - børn i 4.-5. klasse (fra 10 år). Den handler om at gå til dans, om kammeratskab, jalousi og om en spirende forelskelse. Bogen er illustreret af Kirsten Raagaard. Hendes velkendte akvareller underbygger og udvider teksten, der i høj grad handler om personernes mange forskellige følelser overfor hinanden. Laura bliver inspireret af en tv-udsendelse om hip-hop-dans. Hun får veninden med, og de undersøger markedet for dans og bliver tilmeldt det lokale disko- og hip-hop-hold. Der er de flotte og de seje på holdet, og der er den tykke dreng, der går ind foran de andre og jokker pigerne i nakken. Da Søren pludselig en dag dukker op, bliver der konkurrence blandt de to veninder om, hvem han skal danse med. Irma Lauridsen formår at fange tidens trend blandt målgruppen; disco-dans og outfit, mobiltelefoner og sms'er. Hip-hop i titlen er dog lidt misvisende. Den form for dans bliver ikke praktiseret, men problematikken, da veninden også vil danse med den flotte dreng på holdet, kan de fleste nok nikke genkendende til. Konflikten bliver klaret, og ved bogens afslutning er alle klar til at begynde på en frisk efter ferien. Forsiden viser Laura, der kigger langt efter veninden, der kommer gående med den flotte dreng.