Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kaj på tur


Beskrivelse


Kaj besøger naboen Pedro. Han får en magisk sten, der kan hjælpe ham. På skoleudflugten når Kaj at råbe og advare Finn, så han ikke bliver kørt over. Han redder sin ven, og stenen føles helt varm i lommen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2018

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 15. aug. 2018

"Alle er jo ikke ens", tænker Kaj. Kaj kan bedst lide at se på. Sådan er det bare. Kaj er ikke som de andre i klassen. Men han får hjælp af naboen Pedro fra Mexico. Letlæst fra 2. klasse/ 8 år.

To bøger om Kaj i serien "Læs løs. 5" med lix 10. Kaj ser på, mens Vivi hopper fra 5 meter vippen, Finn løber rigtig hurtigt, og Penny tør synge solo. Kaj har naboen Pedro, der forærer ham en magisk lavasten, der er helt særlig. Den har hjulpet Pedro flere gange i livet. Nu kan den hjælpe Kaj, der putter stenen i lommen. Kaj bliver en helt, da han redder sin klassekammerat Finn i "Kaj på tur", og han tør stå ved og vise, hvem han er, og hvad han holder mest af i bogen "Kaj og lektien". Bøgerne har hårdt omslag.

Begge historier er veldrejede, og indholdet er vedkommende og relevant for børn at spejle sig i. Bøgerne har farverige og understøttende illustrationer af Jørn Villumsen, hvis naive og humoristiske streg er set i andre letlæselige bøger.

Mette Vedsø har skrevet flere letlæselige bøger bl.a serien om "Rita Rim" i "Læs løs. 4", fra 1. klasse. Kamma & Kamal - kaos & kolonihave er en bog i en lidt sværere serie, fra 3. klasse.