Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kamillas ven


Beskrivelse


Kamilla er 8 år og ven med tyven, Sebastian. Sebastian har fået troen på Gud, derfor beder han Kamilla melde ham til politiet. I skolen bliver Kamilla dagens helt, men misundelse skaber problemer. Troen på Gud gør at alt ender godt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2005

af

af

Else Lerche

d. 18. mar. 2005

Fortsættelse til Kamilla og den store tyv, 2004. Som i det forrige bind træder budskabet tydeligt frem. Tror man på og stoler på Gud, og lever efter hans ord, da går det en godt. Handlingen og de enkelte episoder er formet efter at tydeliggøre dette for læseren. Det er lykkedes uden at det er salvelsesfuldt, men troværdig er historien ikke altid. Man kommer ikke ind bag facaden på personerne, og derfor virker deres handlinger tit postulerede. Lillebysamfundet i begyndelsen af forrige århundrede får man et overfladisk indtryk af. Flere små sidefortællinger og af og til gentagelser gør teksten lidt omstændelig. Sproget er udmærket at læse højt. De s/h illustrationer har et gammeldags udtryk og passer bedre til teksten end den mere moderne farveforside, som dog bedre fanger øjet. Bagsideteksten fungerer godt. Børn, fra 6 år, der kender forrige bind, vil også synes om dette. Det er godt at snakke om det læste, og derfor kan højtlæsningsbogen bruges i søndagsskole o.l. Kamillas ven (K), tyven Sebastian (S), nu et Guds barn, lader K melde ham til politiet. Han vil afsone sin straf. K bliver dagens helt i skolen, men bliver senere drillet fordi hun skriver med S. Misundelse fra Store-Peder giver mange problemer, men alt ender godt.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Schaumann (børn)

d. 18. dec. 2018

Vennen, der hentydes til i titlen, er den undvegne tyv, Sebastian, som den 8-årige forældreløse Kamilla er blevet ven med. Han fortryder sit tidligere levned ved at læse i Kamillas billedbibelog bliver Guds barn. Han melder sig og udsoner sin straf, og efter nogle forviklinger, der skyldes Kamillas jaloux skolekammerat, Store Peder, genforenes Sebastian selve lillejuleaften med Kamillaog hendes storesøster, som hun bor sammen med. Handlingen i denne lille solstrålefortælling udspilles på landet i »gamle dage«, som der står, men tidskolorit mangler totalt (dog kører der tog tilden lille by). Det er en bog om venskab på trods af alder, en bog om omvendelse, tro og tillid, men overfladisk behandlet. Man engageres ikke, hverken i problemerne eller i personerne, og PerIllums 4 pennetegninger understreger bare det overfladiske og ligegyldige. Bogens 94 sider (højde 191/2 X 121/2 cm) er opdelt i 17 korte kapitler med ret tæt skrift. Kan evt. bruges til oplæsning isøndagsskoler.Selvlæsning fra 10 år, men bogen vil næppe finde mange læsere.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tage Aarup (skole)

d. 18. dec. 2018

Sebastian er Kamillas bedste ven. Hun er 8 år, han er voksen og indbrudstyv. Hvordan dette venskab er opstået meldes intet om. Efter at have læst i Kamillas bibel beslutter Sebastian, at hanikke længere vil være tyv - han vil i stedet være Guds barn - og det bliver han så, og kommer i fængsel for at kunne sone sin synd. Store Peder, en drilsk klassekammerat, gør Kamilla megetbedrøvet, da han påstår, at tyve og røvere slet ikke kan komme ind i Guds rige, men denne sag klarer lærerinden dog. Senere da Sebastian kommer ud af fængslet, er han og Kamilla lige ved at mistekontakten - det er igen Peder, der har været på spil - men ved Guds hjælp mødes de dog og kan fejre en glad jul sammen, mens Peder står uden for vinduet og ønsker, at han kunne få del i deres glædeog blive et Guds barn - og det bliver han også - forsikrer forfatteren. Holdningen i denne bog er klar, og dens missionerende hensigt skjules ikke - ingen protest mod det. Men protest mod selvehistorien, der er sådillettantisk og naivt fortalt, så man krummer sig. Selv blandt de yngste i søndagsskolen vil virkningen formodentlig være lige modsat hensigten, og det kan da kun beklages.Men også i bøger med religiøst indhold må der være et mimimum af kvalitet - og det er der ikke i denne bog.


Kristeligt dagblad

d. 17. jan. 1978

af

af

Bjarne Nederby Jessen

d. 17. jan. 1978