"Det gælder om at fjerne den nærmeste fare". Denne udtalelse af Erik Scavenius var reelt overskriften på samarbejdspolitikken, som står som et af de mest centrale elementer i denne kompetente velunderbyggede og væsentlige nye danmarkshistorie 1933-45. Angsten for kommunistisk omvæltning og kampen for demokratiets beståen gennemsyrede ofte mere end forventningen om tysk sejr politikernes handlemåde under besættelsen. Lidegaard forsvarer og begrunder med stor nidkærhed samarbejdspolitikken og den manglende forsvarsvilje i 1930'erne med, at der intet alternativ var. Men siger også, at det kun var den senere modstand, der gjorde samarbejdspolitikken gangbar. Her halter argumentationen for mig. Modstanden var jo også efter hans udsagn først spontan og opstod på trods af politikerne. Var den udeblevet, havde vi reelt for verden stået som Hitlers samarbejdspartner. Hvad så med eftertidens dom? Var Europas frihed kun andres sag? Bogen inddrager og kommenterer på fornem vis nyere forskning og er ill. med fotos, portrætter og uddrag af tryksager. Den er noget af en mursten men aktuel, letlæst og på alment niveau. Jeg var meget indfanget og slugte hver side med største interesse, også fordi der så kompetent analyseres og pilles ved flere sejlivede myter.