Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Kampen om prototypen


Beskrivelse


Tegneserie i farver. Opfindelsen af et nyt jet-kampfly bringer Tanguy og Laverdure i kamp med fremmede spioner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Tegneserie i farver. Det franske luftvåben er ved at udvikle et nyt kampfly, som piloterne Tanguy og Laverdure skal teste. Repræsentanter for en fremmed magt ønsker at affotografere flyet, ogdet lykkes. - Men Tanguy har opsporet det fotograferende fly, som under forsøget på at undslippe forulykker ved sammenstød med højspændingsledninger over Seinen. Historien er krydret med barokkeindslag, som går ud over Laverdure, f.eks. øl i kasketten, sennep i de hvide handsker etc. samt hasarderede flyvninger og kamp med en luftballon. Disse puerile løjer appellerer formentlig til enbegrænset gruppe læsere med lav lattertærskel og stor overbærenhed. Hæftets force er flyversprog og -tegninger, som har sine fans. Især mod slutningen er historien præget af en vis elementærspænding. Traditionel tegneserie uden særlige kvaliteter bortset fra rimelig god tegneteknik og farvelægning. Fra ca. 14. år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Lindby Nielsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Seneste bind i denne tegneserie er også et af de ældste. Uderzo tegnede serien i dens første år (1959-66), mens det er hans efterfølger Jijé's serier, der hidtil er udkommet på dansk. Der erikke de store forskelle i de to tegneres stil, ud over at Uderzos humoristiske og satiriske sekvenser giver mange associationer om Asterix. - Frankrig skal afprøve et jetfly, der kan starte oglande lodret. Denne prototype skal beskyttes mod spionage; men en agentorganisation har en fantastisk plan, som læseren på et tidligt tidspunkt VED vil slå fejl. Alligevel gennemføres planen; denmislykkes, og vore venner får en heltemodtagelse. - Dette bind er så afgjort seriens hidtil svageste. Det skyldes dels den usandsynlige historie, dels - og ikke mindst - tidens tand: lodretstartende fly er ikke længere blot mislykkede prototyper, ligesom Tanguys brylcremefrisure og drengede smil virker som hørende fortiden til i denne "tekniske" serie. Serien er stadig markedetsbedste flyverserie (tænk blot påBiggles); men bibliotekerne kunne jo overveje at stå af her p.g.a. ælde.