Små sjove bøger for de ca. 4-årige, hvor det at kende farverne, dyrene og tallene er i centrum.
QR-koden i begyndelsen af bogen gør det muligt at høre bøgerne. Der er en gennemgang af farverne, hvor der på den ene side stilles et spørgsmål fx, "Hvilken farve er fuglen" og så skal man om på næste side, for at se svaret - man kan altså ikke se svaret inden man har svaret. Farverne er knyttet til forskellige dyr. Tallene fra et til ti præsenteres dels ved at vise tallet, men også ved at man skal tælle et antal ting fx hatte eller løver. På den ene side bliver der spurgt, Hvor mange løver er der? man skal så om på den næste side for at se svaret, altså skal man selv først forsøge at svare.
Meget enkle tydelige farvelagte tegninger, og grafisk velvalgt typografi og layout, gør bøgerne overskuelige, og de når i mål med intentionen.
Kan nogenlunde sammenlignes med Puk har dyr, der dog henvender sig til lidt ældre børn.