Bør læses af alle politikere og journalister.
Forfatterens hovedpointe er, at den politiske samtale i dag udelukkende domineres af en konkretiseringstænkning. En tænkning, der betyder, at det eneste der tæller og har rigtig værdi, er det konkrete handlingsanvisende, og at den abstrakte samtale om dilemmaer, ideologier og overordnede visioner ikke tæller i den politiske debat. Gennem et væld af citater fra såvel tv-debatter og debatter, som de udspiller sig i de skrevne medier, påviser JMH, hvordan den idéorienterede debat nedvurderes og gøres til grin. Han argumenterer for, hvordan det at tale og opstille utopier og drømme er nødvendigt for at forandre og udvikle samfundet. Han relaterer det til forskellige demokratiopfattelser og historiske eksempler, ligesom han forsøger at give bud på, hvorfor udviklingen af den offentlig debat er gået i den retning. Endelig reflekterer han over det paradoks, at vi midt i den aktuelle higen efter det konkrete samtidig aldrig nogensinde har været så optaget af at søge efter at definere værdier i små som store sammenhænge. En dybt interessant lille bog, der sætter et grumt spejl op for nutidens politiske og offentlige debatkultur.
Må sammenlignes med den nyere litteratur, der beskæftiger sig med demokratidiskussioner og offentlig debat, fx Lykkeberg: Alle har ret, 2012.
En interessant analyse af, hvordan den offentlige politiske debat foregår i dag, og hvad det betyder for udvikling af samfund og demokratiopfattelse.