Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Kan vi hjælpe isbjørnene? - Ja, det kan I


Beskrivelse


Den arktiske is smelter, og isbjørnene har brug for hjælp. Kan vi mennesker hjælpe og gøre noget for klimaet? Find svaret i denne billedbog til børn fra ca. 5-8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Marianne Agger

d. 16. sep. 2022

Den arktiske is smelter, og isbjørnene har brug for hjælp. Kan vi mennesker hjælpe og gøre noget for klimaet? Find svaret i denne billedbog til børn fra ca. 5-8 år.

En isbjørnefamilie på Arktis oplever, at isen smelter, så de tager sydpå og inviterer sig selv på besøg hos nogle børn for at få hjælp til at gøre noget ved problemet. Isbjørnene fortæller børnene, hvad der sker med isen, når den smelter. De forklarer, hvorfor isen smelter, og hvordan vi mennesker kan gøre noget for at bremse den globale opvarmning. De kommer fx med konkrete råd som at bruge mindre elektricitet, genbruge og købe færre ting. Nogle af siderne er skåret, så de har en bølgende kant, ligesom der også er huller midt på nogle af siderne for at skabe en effekt. Bagerst er en forklaring på ord som fx drivhusgas, fossile brændstoffer og metan. Bogen er oversat fra engelsk.

Klimakrisen er svær at forklare, men bogen her gør et godt forsøg på at fortælle om den globale opvarmning, hvad den skyldes, og hvordan vi alle kan gøre en forskel. At bruge isbjørnene som budbringere er sjov måde at formidle budskabet på. Teksten er i øjenhøjde med børn, og det fungerer godt at få indblik dels i børnenes tanker og bekymringer, dels i deres nysgerrighed, gåpåmod og problemløsning. De mange supplerende tegninger betyder, at man let kan følge med i historien.

Der findes flere billedbøger om klimaændringer som fx Sådan passer vi på jorden.