Bøger / faglitteratur til børn

Kaniner : kunsten at oplære sin ejer!

Del af Kæledyr

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lars Larsen

2007

Kæledyr er en serie, som handler om, hvad der holder kæledyret glad og sundt. Den første bog handler om at have kanin, og som noget nyt er det kaninen, der har skrevet bogen til sine ejere og deres venner. Kaninen Lulu fortæller alt hvad der er vigtigt at vide om pasning og pleje, fødsel og opvækst, sundhed og spisevaner. Der er lidt om de forskellige kaninracer og om familieskabet med haren, men først og fremmest handler bogen om kaninens adfærd og signaler om humør og velfærd. I næsten alle kapitler er der fremhævet nyttige oplysninger og gode råd. Bogen er let at læse. Der er nogle få specialudtryk, og de bliver forklaret i parentes. når de forekommer. Teksten bliver suppleret af fine fotos af kaniner i forskellige situationer. Bogen afsluttes med en bogliste og en samling annoterede webadresser. Til slut et stikordsregister. Med sin lidt anderledes synsvinkel er bogen et fint supplement til de mange andre bøger om kaniner til (især) piger fra 9 år.



Informationer og udgaver