vol. 36 - Det lukkede rum : rum og bevidsthed i Herman Bangs og Tom Kristensens romanerHans Hagedorn Thomsen
vol. 39 - Kanoniske konstellationer : om litteraturhistorie, kanonstudier og 1920'ernes litteraturMads Rosendahl Thomsen
vol. 49 - Litteratur og encyklopædi : semiotiske og kognitive aspekter af den litterære tekst meningHelle Munkholm Davidsen
vol. 50 - At være en anden : essays om intethed, ambivalens og fremmedhed hos Francesco Petrarca og William ShakespeareBenjamin Boysen
vol. 58 - Vær smuk og vær trist! : melankoli og skønhed i Charles Baudelaires værkJens Eichler Lorenzen
vol. 61 - Rundbord, ridderskab og religion i Lancelot-Prose : aristokratiske livsmodeller i højmiddelalderens største romancyklus om Arthur-civilisationen og jagten på Den Hellige GralRasmus Thorning Hansen
vol. 64 - Fashioners of faith : the Danish hymn-writers Kingo, Brorson, Grundtvig and Ingemann : a bilingual anthology
vol. 78 - Anerkendelse og identitet i litteraturen : skønlitterære vinkler på racisme, crip og kønMarie-Elisabeth Lei Pihl
På vej mod vor tid. Bind 2 : Danmark 1960-2000 i litteratur, sprog og medier : temalæsninger, tekst- og videoopgaver, forfatterportrætter, medieanalyseLars Brorholm
Bibliotekernes vurderingd. 19. jan. 2004afafJens Hjøllundd. 19. jan. 2004Diskussionen af klassiker-begrebet og af forsøget på at opstille en kanon af tekster som basis for litteraturundervisningen har i det seneste tiår været centrale emner inden for litteraturforskningen. I denne kanondebat rammer Mads Rosendahl Thomsens bog - en let revideret udgave af hans ph.d.-afhandling fra 2002 - centralt ned ved ikke så meget at gøre kanon til et spørgsmål om at opstille den rigtige og definitive liste som at gøre kanonbegrebet til et operationelt redskab, der kan sige noget om måden hvorpå den litterære kultur aftegner og organiserer sig. Dette litteraturhistoriske aspekt behandles teoretisk, men også mere konkret i analyser af 1920'ernes litterære kanon med udgangspunkt i værker af bl.a. Joyce, Proust og Kafka. Disse kanoniserede tekster har formelle og teoretiske lighedspunkter, men der sættes også fokus på hvilken selektion - både samtidens og eftertidens - der har fundet sted og hvilke historiske og kulturelle værdier selektionen er udtryk for. Bogen er et ambitiøst forsøg på at sammentænke litteraturens æstetiske og kulturhistoriske aspekter og afdække mønstre og temaer på tværs af nationale og sproglige grænser. Afhandlingen går nye veje i måden at beskæftige sig med litteraturhistorien på og skriver sig ind i en etableret forskningssammenhæng og tradition, men den henvender sig også mere bredt til undervisere og studerende på de videregående humanistiske uddannelser. Læs hele vurderingen