Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kapløb i Dødens Ørken


Beskrivelse


Fantasy. Det magiske ur sender Teo og Max til en ørken, hvor de bliver taget til fange af den lede Bain, der vil sælge dem til ligæderen Ghoul. Hvis drengene vinder racerløbet i Dødens Ørken, har de måske en chance for at overleve.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2018

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 2. aug. 2018

Et magisk ur bringer vennerne Teo og Max ud på farefulde eventyr. Hvis de vil gøre sig håb om at komme hjem igen, må de løse urets gåder. Letlæsningsserie i tre bind for 8-10-årige.

Teo og Max er på flugt fra bøllen Harry og hans kumpaner. De søger tilflugt i en butik, som viser sig at tilhøre troldmanden Zagor. Troldmanden giver Teo et magisk lommeur, der sender de to venner til en række magiske verdener. Den eneste måde at slippe fri på er ved at løse gåderne, som er indgraveret i låget på lommeuret. I 1. bind havner drengene i helvede, i 2. bind bliver de taget til fange af den lede Bain, og i 3. bind kæmper de for at slippe væk fra en ond bøddel. Bøgernes sværhedsgrad er lix 9-10/lettal 18.

Seriebøger er efterspurgte hos børn, der har fået gang i den første selvstændige læsning, og serien her er veltilrettelagt. Hvert bind fungerer som en selvstændig historie, samtidig med at der afslutningsvis lægges op til næste bind. Der er magi, gys og spænding både i tekst og i de flotte og udtryksfulde illustrationer, som der gerne måtte være flere af, for de støtter forståelsen af de magiske universer rigtig godt. 3. bind slutter, så der er mulighed for flere eventyr med Teo og Max, og serien kan sagtens holde til yderligere et par bind.

Andre spændende serier med magi og eventyr er Zorans børnSarin i Svovldalen, der er i 5 bind, og Sarin i Svovldalen, der er i 6 bind. Begge serier har samme sværhedsgrad som denneAndre spændende serier med magi og eventyr er Zorans børn, der er i 5 bind, og , der er i 6 bind. Begge serier har samme sværhedsgrad som denne.