Få polarforskere har haft et lige så eventyrligt liv som Ejnar Mikkelsen (1880-1971), der lige fra århundredskiftet deltog i en lang række arktiske ekspeditioner og utrætteligt kæmpede for østgrønlændernes sag. Selv har han skrevet en snes bøger om sine oplevelser - Farlig tomandsfærd o.a. I denne samlede biografi, der bl.a. bygger på hans egne scrapbøger, får vi hele den fantastiske historie, der udover at give manden og hans liv er tæt på at fortælle om alle de store Grønlandsekspeditioner i den sidste heroiske ekspeditionstid. Nok lidt gammeldags i sin fremstilling, men interessant og livligt fortalt bog om en højst usædvanlig mand. Den skal nok få mange læsere.