Karitas - kaos på lærred

Stor roman om Karitas Jónsdóttir, som vi lærte at kende i Karitas - uden titel, 2007, hvor hun voksede op i en omfangsrig familie på Island i begyndelsen af 1900-tallet. Nu er vi nået til 1945 og følger Karitas, da hun forlader Island og drager til Paris, New York og Rom og retur. Romanen er en flersidig familiefortælling, en kvindeskildring og en beskrivelse af Europa i sidste halvdel af 1900-tallet. Både anvendelig som fiktionær kunstnerbiografi og som familie- og slægtsroman.

Forfatteren blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Karitas - uden titel i 2006. Hendes sprog er flot og fejende, hendes person- og miljøskildringer er malende og fine. Centralt i den lange roman står kærligheden, familien og kampen for at være og finde sig selv. Forsiden viser en intens kvindeskikkelse, der med ryggen halvt vendt mod tilskueren er i gang med at male. Bagsideteksten anslår stemning og indhold fint.

Romaner om stærke kvinder og stærke kvindelige kunstnere er der flere af. Dennes islandske miljø skiller den ud fra flertallet. Mindelser om Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara i skildringerne af et barsk og krævende miljø og Anne B. Ragdes Berlinerpoplerne i skildringen af en stor og forgrenet familie.

Anden roman om Karitas, der er en islandsk kvindelig maler, der i denne formår at løsrive sig fra familie- og forsørgerbåndene og dyrke sit maleri. Udspiller sig i bl.a. Rom og New York indtil hun næsten hundrede år gammel vender tilbage til Island og familien. Gode person- og miljøskildringer i et smukt og velfungerende sprog.

Læs hele vurderingen

Stærkt bevægende fortælling om kunstneren og kvinden Karitas. Om hendes tvivl og afhængighed af kunstnerisk udfoldelse, om hendes familie og om hendes kærlighedsliv. Vi møder den nu midaldrende Karita...

Læs anmeldelse