Bøger / skønlitteratur til børn

Karla leger "mor og børn"


Beskrivelse


Billedbog. Karla på 4 år har ingen far, for hendes mor har fået hende ved hjælp af en flink sæddonor. Så når Karla leger med sine dukker, leger hun mor og børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2012

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 28. nov. 2012

Lille billedbog om donorbørn, som kan bruges som udgangspunkt for en snak om emnet for børn mellem tre og seks år.

Forfatter og illustrator har tidligere udgivet Hvor er er Karlas far 11/34, som handler om, hvorfor hovedpersonen Karla ingen far har, og følger så her op med det, de selv kalder en ælle-bælle-bolle bog om, hvordan donorbørn bliver til. Det fortælles der om sådan lidt en passant i bogen, som mindst lige så meget handler om Karlas liv i øvrigt med dukkeleg, skovture, vennerne i børnehaven, og de andre børn hun kender, som lever i "anderledes" familier, og hvis de unge læsere ikke kender den første bog, hvor man får forklaringen på, hvorfor Karlas mor har valgt at få et barn på den måde, er de måske lidt forvirrede over, hvad det her i det hele taget handler om. Teksten er kort og enkel og ledsages af store, enkle og primitive tegninger i klare farver, som ret præcist dækker indholdet.

Forunderlige familier (08/46) af Gitte Camilla Buus Lyngbye og naturligvis Hvor er Karlas far (11/34) er det eneste, vi har om emnet.

En enkel og hverdagsagtig bog om et emne, som vi ikke har meget om og som måske kan danne afsæt for en snak om familieformer både for de børn, som er blevet til på den måde og andre.