Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Karla og Jonas

Del 4 af Karlas kabale

Beskrivelse


10-årige Karla vil gerne hjælpe sin gode ven, børnehjemsbarnet Jonas. Sammen drager de ud på en spændende rejse for at finde Jonas's ukendte mor.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jytte Kjær Schou

2006

Dette er 4. bind i serien om Karla, og selv om bogen refererer til episoder i de foregående bind, kan den uden problemer læses selvstændigt. For rutinerede læsere fra ca. 10 år og til højtlæsning fra ca. 8 år. Historien er lang og noget omstændeligt fortalt, men ikke uengagerende. Man mærker forfatterens psykologbaggrund i hendes indsigt i børns tanker og følelser og deres væsentlige behov. Karlas helt normale, grænsesøgende adfærd over for moderen, børnehjemsbarnet Jonas' stærke behov for at høre til i en familie og børnenes første spæde forelskelse er de temaer, der anslås. Karla fremstår som en handlekraftig, impulsiv pige med en god jordforbindelse og en udpræget evne til at vise empati. Bogen er troværdig og vedkommende i sin beskrivelse af Jonas' behov for at knytte betingelsesløse, stærke følelsesmæssige bånd, men den er ikke på alle punkter lige realistisk. Børnenes eftersøgning af Jonas' ukendte mor, med god hjælp fra et par ældre, let karikerede damer, tilfører handlingen spænding, men den positive slutning er måske ikke helt velbegrundet. Det vil ikke genere målgruppen, der uden at blive ramt dybt ind i sjælen vil tage bogens værdigrundlag til sig.


Berlingske tidende

d. 14. okt. 2006

af

af

Karin Esmann Knudsen

d. 14. okt. 2006