Bøger / skønlitteratur til børn

Kaspers fødselsdag

Del 4 af Fodboldbanden

Beskrivelse


Fodboldbanden fejrer Kaspers fødselsdag med en tur i Zoo. Det giver god anledning til at tale om fodbold for hvordan vil de enkelte dyr i haven begå sig på en fodboldbane?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 8. jan. 2014

Billedbog til drenge i alderen 4-6 år, der interesserer sig for fodbold og dyr i Zoo. Bogens forside formidler indholdets intention om at vise dyrene som fodboldspillere. Nok mest for fodboldinteresserede drenge.

Den 4. bog i serien om Fodboldbanden, der består af drenge fra syv forskellige nationer med fælles interesse for fodbold. Fodboldbanden er taget med deres træner i Zoo for at fejre Kaspers fødselsdag. Her forestiller de sig hvordan de forskellige dyr ville være som fodboldspillere: løven som forsvarsspiller, giraffen i angrebet, elefanten som målmand og zebraen på midtbanen. Til sidst er der et af dyrene fra Zoo, som snupper drengenes fodbold. En billedbog, der på en anderledes måde formidler en masse fodboldtekniske begreber. Illustrationerne af dyrene er dynamiske og morsomme, mens sproget, især dialogen, ikke rigtig fænger. Alt i alt en billedbog der henvender sig til målgruppens fodboldsegment. Og ikke mindst til trofaste fans af Fodboldbanden.

De øvrige titler i serien med Fodboldbanden kan anbefales, men også fx Sofus Superscorer af Regina Hegner eller Dantes første mål af Daniel Zimakoff.

Endnu en bog om Fodboldbanden, som er i Zoo og ser på dyrenes potentiale som fodboldspillere. Dynamiske illustrationer, men teksten fænger ikke. En billedbog for fodboldfans.