Bøger / skønlitteratur / roman

Kassel trodser enhver logik


Beskrivelse


Gribende og smuk roman om en forfatter, som på godmodig vis narres til at deltage i en international kunstudstilling. For læsere af refleksive og dybsindige romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2021

af

af

Sanne Mendel

d. 1. feb. 2021

Gribende og smuk roman om en forfatter, som på godmodig vis narres til at deltage i en international kunstudstilling. For læsere af refleksive og dybsindige romaner.

Hovedpersonen er en unavngiven forfatter. Han modtager en dag et mærkeligt telefonopkald, som fanger hans nysgerrighed og interesse. En varm og smuk stemme, som tilhører en kvinde ved navn Boston, lokker forfatteren, på højst mærkværdig vis, til et møde med hende selv og et ukendt ægtepar, MacGuffin. Boston fortæller, at MacGuffins ved alt om forfatteren og at de har en overraskelse til ham. Forfatteren, som til dels lider af tungsind, indvilger i et møde og herfra bliver hans tunge aftentanker så småt erstattet med optimisme og overskud. Han bliver inviteret til at deltage i en stor, international kunstudstilling for samtidskunst. Han bliver dog noget overrasket, da det viser sig, at det forventes at han selv bliver en del af udstillingen,.

En underfundig og anderledes roman, som varmt kan anbefales. Det er en meget underholdende og følsom roman, som tager læseren med på en fantastisk rejse ind i en original og unik fortælling. Man kan roligt læne sig tilbage i lænestolen og nyde en læseoplevelse i særklasse.

Bogen minder meget om franske romaner og man kommer især til at tænke på Patrick Modianos forfatterskab.