Bøger / skønlitteratur til børn / billedværker

Katrine og mor i zoo


Beskrivelse


Billedbog. Katrine og mor går i zoo. Katrine skal tisse, men glemmer det for de spændende dyr. Med dansk tekst og døves tegnsprog i tegnillustrationer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 1996

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 3. juli 1996

Katrine skal med sin mor i zoo. De gør klar og tager med bussen og går så og nyder oplevelsen med dyrene i zoo. Det er i al korthed handlingen i denne billedbog, der består af farvetegninger i naturalistisk, stil, for det meste sat som tegneseriestriber. Persontegningen virker lidt stiv, farverne forekommer lidt for mørke og dystre i forhold til den mere lyse og glade oplevelse, man får ved et besøg i en velplejet zoo. Teksten er ret kortfattet, sat med klar typografi på alle højreopslagene. På vensteropslagene er teksten refereret på tegnsprog, og det er netop kernen i bogens formål. Iflg. forordet er bogen ment som en samtalebog for døve børn i førskolealderen og vil i den sammenhæng kunne anvendes som introduktion til læsning. Bogen vil dog også kunne anvendes af hørende børn i samme aldersgruppe, evt. som optakt til et besøg i en rigtig zoo. I folkeskolen vil den kunne anvendes i børnehaveklassen som pege-/ samtalebog. I indskolingsfasen vil den også kunne anvendes som oplæg til/ efterbehandling af et besøg i zoo.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 1996

af

af

Lars Aagaard

d. 3. juli 1996

Sprogopbygningsmateriale, billedbogshistorie først og fremmest rettet mod tegnsprogede børn fra 5 - 6 år, om Katrine, som tilsyneladener er 6 - 7 år, og som tager i Zoologisk Have med sin mor. Tissetrang driver dem forbi dyrene gennem haven, hvor de strander hos søløverne, som bliver fodret. De møder en rar mand, som de spiser deres frokost sammen med mens de venter på, at Katrine kan komme til at ride. Tisset får hun vist ikke. Bagest et fint folde-ud-panoramabillede af haven. Bogens tværformat er undyttet således, at de øverste to tredjedele rummer Jonas Toft Jacobsens dygtige og medfortællende tegninger i farver, som på allerbedste vis følger og uddyber højresidernes danske tekst forneden. Med sine elegante billedudsnit og vinkler signalerer de mere voksent publikum end børn for mig. Venstresiderne har i tegnskrift med døves tegnsprog en kortfattet gengivelse af handlingen. Bogen er ikke videre anvendelig til tegn-til-tale-brug på grund af tegnskriften, som er svær at læse, hvorimod døve småbørn kan læse lidt med ud fra deres sproglige udgangspunkt og dermed opleve gangen i en skrevet og tegnet historie, en mulighed der er langt imellem for deres vedkommende.