Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Katsas fortælling


Beskrivelse


Den 19-årige Katsa er talentianer, hvilket betyder, at hun er født med en særligt udviklet evne. Katsas specielle evne er, at hun er den fødte kriger og dræber.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2009

af

af

Vera Jensen

d. 12. maj 2009

Denne fantasybog henvender sig til læsere fra 12 år. Bogen henvender sig nok primært til piger, da hovedpersonen er en ung kvinde - ganske vist af den mere barske og krigeriske slags. Forsiden signalerer klart og tydeligt, at her er tale om fantasy.

Det er første gang, at forfatterens bøger udgives på dansk. Denne udmærkede fantasybog handler om den 19-årige Katsa, der er talentianer. Det vil sige, at hun er født med en særligt udviklet egenskab. I Katsas tilfælde betyder det, at hun har et udpræget talent som kriger. Derfor benytter hendes onkel, den grumme kong Randa hende som afstraffer og bøddel, når nogle af hans undergivne har forbrudt sig mod ham. I starten er Katsa en målrettet dræber, men efterhånden begynder hun at tage afstand fra de kyniske afstraffelser og henrettelser. Samtidigt bliver hun udfordret af en ny følelse - kærligheden. Det er en velskrevet roman om en ung, intelligent og reflekterende kvinde, der gør sine erfaringer og lærer af dem. Hendes sjælelige og emotionelle modningsproces er skildret i en fin og flydende fortælleform. Hendes forvirring og usikkerhed ved mødet med kærligheden er fint og indfølende skildret. Bogen er første del af en serie, og der er lagt op til en spændende og interessant fortsættelse.

Bogens læsere vil også synes om Trudi Canavans fine fantasy-serie De sorte troldmænd.

En meget spændende og velskrevet fantasybog, der specielt henvender sig til alle fantasy-fans - men især piger.