Bøger / faglitteratur til børn

Katteejerens håndbog


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 4. okt. 2005

Der er rigtigt mange bøger om katte, racer, levevis, pasning, for kommende og eksisterende katteejere, for børn og voksne, men kattene er jo også (et af?) Danmarks mest populære kæledyr, så både efterspørgslen og målgruppen er stor. Denne nye bog beskriver de samme emnefelter i bl.a. følgende kapitler: Kattens historie, katteracer, kattens sanser, fodring, udstillinger, sygdomsforebyggelse og avl. Desuden er den forsynet med nyttige henvisninger til danske internetsider og en (meget begrænset) litteraturliste. Der er altså tale om en grundbog for alle med interesse i katte, og især voksne, men også store børn vil kunne lære meget af bogen. De to helt store forskelle i forhold til langt de fleste af de mange andre bøger om katte udgøres af i første omgang forfatterens personlige engagement og dernæst af de meget flotte og søde billeder, der vil fascinere også folk, der ikke spinder af velvære med en kat på skødet. Forfatterens engagerede formidling af fakta om og oplevelser fra livet med katte er både lærerig og underholdende læsning, også med afsnit og oplysninger for kattehadere og dem, der er bange for den slags kun relativt tamme vilddyr. Engagementet gør bogen et knurhår bedre end de mere tørt faktuelle, selv om de rummer flere oplysninger. Her er de mest nødvendige samlet.


Jyllands-posten

d. 13. okt. 2005

af

af

Tina Bryld

d. 13. okt. 2005