En dag i 1936 kører en gruppe mennesker med toget fra Silkeborg til Hammerum. Som traditionen byder, fortæller de hver en historie undervejs - og hvilke historier! Set i sammenhæng danner deet kompliceret kinesisk æskesystem, i tid strækker de sig fra nutiden til før Syndfloden, geografisk fra Jylland til Amerika og Afrika, deres emner er i hovedsagen af mytisk art, det er detubevidste eller fortrængte, der er hovedsagen, det er seksualiteten og forplantningen, der er drivfjederen i mange af historierne, hvor mennesker og dyr parrer sig - og kan få afkom! Er der en lærei disse fortællinger / denne roman? Nej, ikke i gængs forstand, det er selve det myldrende der er meningen, tror jeg, og jeg støtter mig her til Konservatorens udsagn: »(...) og uden at nå eneneste konklusion -for jeg havde forlængst opgivet at tro på de bedrageriske konklusioner af en hvilken som helst påstået livsvisdom, min egen indbefattet - funderede jeg over den uforståeligeskønhed i tilfældighedens oglovmæssighedens sært sammen vævede mønster«. Ordene efter tankestregen er vist også Vads med rette stolte beskrivelse sit dybsindige og ganske krævende værk, der kun ipassager løber lidt mat, og i sine bedste passager sprudler frydefuldt og besættende.