Det seneste Garfield-album starter med en række striber om Garfields, Futtes og Haralds juleaften. Emnevalget rummer en vis overraskelseseffekt, når man tilfældigvis får albummet i hænderne på en af årets længste og varmeste dage men ellers er det småt med overraskelser i Kattevagten. Garfield er som sædvanlig optaget af at finde på nye ideer til at genere sine medskabninger altså i pauserne mellem måltiderne og medskabningerne er ikke meget bedre selv. En gennemlæsning af de 182 avisstriber antager hurtigt karakter af en rundvisning i afdelingen for misantropiske nederdrægtigheder, og der er langt mellem de befriende grin. Men hvordan skulle det også kunne lade sig gøre at forny humoren i en tegneserie med så begrænsede rammer som Garfield? Indholdet i serien er hverken værre eller bedre nu end for 10 år siden; men allerede dengang havde Garfield forlængst opbrugt sin kvote på ni liv. Kun for hard-core fans.