Genfortælling af H.C. Andersens eventyr om kejserens nye klæder. Billedbog til højtlæsning fra 4 år.
Den forfængelige kejser, der bruger alle sine penge på tøj, bestiller et nyt sæt hos to bedragere, der lover ham et helt unikt sæt tøj, som ingen nogen sinde har set magen til. Tøjet har den specielle evne, at det er usynligt for dem, som er dumme eller ikke er gode til deres arbejde. Mens bedragerne arbejder på tøjet, sender kejseren sine dygtigste ministre hen for at se på det. De bliver ganske forfærdede, da de ikke kan se noget på de væve, bedragerne arbejder på. Men da de er bange for at nogen skal sige, at de er dumme eller dårlige til deres arbejde, lader de som om, at de kan se tøjet. Derfor ender det med, at kejseren tager sit nye usynlige tøj på og går en tur gennem byen.
En fin genfortælling af et af H.C. Andersens skønne eventyr for de allermindste. Teksten er forkortet og bearbejdet, så den passer til aldersgruppen. Illustrationerne er flotte, farverige og lette at afkode, så de rigtig fint underbygger historien.
I samme serie, "Mine første eventyr", er fx også udkommet Klods-Hans (Ill. Bodil Bang Heinemeier) og tre andre af H. C. Andersens kendte eventyrKlods Hans.