Bøger / faglitteratur til børn / barnabók

Kender du Føroyar - Færøerne?


Beskrivelse


Drengen Óli fortæller om land, vejr, grind, sprog, får, fisk og forholdet til Norge og Danmark. Om hjemmestyre, økonomisk krise og håb for fremtiden. Færøernes historie og natur i tekst og billeder.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1998

af

af

Lars Aagaard

d. 5. mar. 1998

Hvor udgangspunktet i samme forfatters Børnene på bjerget (95/15) var Janus og Åsa på Stóra Dímun, er det denne gang en lidt ældre dreng, Óli, som bor i Tórshavn. Dermed rykker bogen et par år op i tilgængelighed, til omkring 11-12 år og 3-4 år frem, og voksne kan med udbytte læse med. Óli fortæller over 16 opslag om sit land, hans personlige og regionale vinkel er en styrke, og vi kommer godt omkring i en kraftigt fakta-mættet fremstilling, som overgår, hvad ret mange på hans alder kan fortælle, men meget godt passer med hvad de kan have brug for at vide. Historie, land og vejr, sprog, får, grind, fisk, forholdet til nordmænd, danskere og Gud, løsrivelse og hjemmestyre, økonomisk krise og håbet om olie er bare nogle af emnerne. Teksten er sat i to spalter, halvdelen af pladsen bruges til meget varierede og fortællende illustrationer, hentet alle mulige steder fra - underholdende - eller fra Palle Petersens fotoapparat. Et sidestykke til Kender du Kalaallit Nunaat - Grønland? (97/23).


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1998

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 5. mar. 1998

En velbearbejdet og indbydende bog om Færøerne. I 16 afsnit fortælles om de vindblæste øers fortid, nutid og forventede fremtid. Tekstens ord er lagt munden på en færøsk dreng, der henvender sig direkte til læseren. Bogen behandler bl.a. Færøernes omtumlede historie og især det til tider noget belastede forhold til Danmark - hvilket netop nu har stor aktualitet. Traditionelle færøske emner som grindefangst og den svimlende fuglefangst er ikke glemt. Teksten er sat i to spalter og fremtræder læsevenlig og overskuelig. Mange smukke farvefotos og pudsige og interessante inserater med færøske reklamer, skolebogssider, historiske tegninger, dagbladsklip m.m. gør dobbeltopslagene indbydende. Teksten kan selvlæses fra 5. klasse og kan højtlæses for grupper i 2. - 3. klasse. Større elever kan også bruge bogen som inspiration til emne- og projektarbejde. Bogen har hverken indholdsfortegnelse eller register, men med den bredt fortællende form er savnet ikke stort. I 1996 udgav forfatteren med samme opbygning som denne titel Kender du Kalaalit Nunaat - Grønland?. Af andre bøger om emnet har vi bl.a. Frede Asgårds Færøerne fra 1994.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 26/27 (1998)

af

af

Kaare Øster

Årg. 115, nr. 26/27 (1998)


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Bo Nake

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)