Kettys have : et drømmespil

I forfatterens forrige bog Hun og jeg og dyrene introducerede den kvindelige jeg-fortæller Henry. Han har igen den ene af hovedrollerne samen med en kvindelig fortæller. Men denne gang nærmer vi os en mere sammenhængende novelle, skønt afsnittene stadig er splittet op i mange meget små prosalyriske stykker. Henrys gamle, svagelige søster Ketty bor i byen men råder over et ret uplejet sommerhus i udkanten af samme by. Vel nærmest et lettere udbygget kolonihavehus, som Henry, fortælleren og hunden Filipsen får lov at låne i en periode. Først kommer der et par ret hyggelige dage, men så dukker den lokale skovtrold Oswald op, og han får senere følgeskab af en jordnymfe. Herefter skifter tonen totalt, fra råhygge i en uhyre dansk sommerbolig med "indbygget" æblevin, til et mareridt, der måske kun varer en enkelt nat, men som er beskrevet som en særdeles lang periode, hvor Henry og fortælleren tumler rundt i mørke, kulde og regn og på ingen måder kan finde tilbage til sommerhuset. Mod slutningen af den korte fortælling dør Ketty, hvorefter vi igen befinder os i en typisk normal dansk hverdag. Drømmespillet her er velskrevet, og læst på en lille time, men det man husker bedst er det særdeles smukke billede, der fylder hele omslaget. Det passer dårligt på "oasen", men det illustrerer tekstens farlige efterårsskov perfekt.

Læs hele vurderingen