På ridder Aymars lange odyssé for at genvinde sit tabte len i Maury er han og hans tro væbner Olivier som hyrede vagter for en gruppe pilgrimme nu kommet til Nazareth i Palæstina, hvor deinvolveres i kampene mellem muslimerne og områdets kristne borgherrer. Den indbyrdes rivaliseren mellen borgherrerne og almindelig grådighed efter rigdomme gør det svært at skelne ven fra fjende,og helte og skurke, gode og onde findes i alle lejre, mens forræderiet blomstrer. Endnu en gang kommer Aymar og Olivier godt ud af kampene, og denne gang med en stor, herreløs skat, der kan bringedem hjem. Dette 9. bd. er fuldt på højde med de tidligere i serien, både hvad angår historien, med sit forsvar af de svage og sin udstillen af magtstrukturerne i en brutal/middelalderverden, oghvad angår billedsiden, der er karakteriseret af dynamiske og stærke personskildringer og et miljø, der oser af stemning i Nazareths snævre gader og ørkenens tørre hede. Man kan ikke andet endbeundre Hermannsprofessionelle "klippeteknik", der i hastige glimt bringer læseren rundt mellem handlingens forskellige aktører og ofte næsten trækker ham ind i handlingen. Farverne er holdt i detgrå og brune, der kendetegner miljøet. Kvalitet for den kræsne tegneserielæser og den actionhungrende ungersvend fra ca. 13 år og op.