"Hvis ikke jeg sku' ku', hvem sku' så ku' ku'". Ib Schønbergs kendte replik stammer fra denne filmfarce om gangstere, kidnappere, kærlighed og poesi og om at have mod og mandshjerte. Fra 8 år.
De to venner Basse og Lasse lever et fredeligt liv i deres kolonihavehus i Frydenlund. I avisen følger de med i gangsterdramaerne i USA og ser, at den lille pige Connie er forsvundet. En dusør på 10.000 lokker. En dag ankommer Basses søster Hansine fra Amerika med en kasse, der indeholder Connie, som hun er barnepige for og frygter vil blive kidnappet. Nu beder hun Basse og Lasse om at passe Connie, mens hun forsøger at finde hendes far i Frankrig. De advares mod gangstere og korrupt politi, men klarer opgaven med den charmerende lille pige. Undervejs må de kæmpe mod den smarte bilhandler Hansen, der melder dem til politiet som bortførere. Han er nemlig jaloux på Basse, der som han selv elsker iskagepigen Grethe.
Som den samtidige Panserbasse er handlingen tæt og med mange sidehistorier. Historien er dog langt mere farceagtig, men holdes sammen af Basses kamp for at bevise sit værd. Den er også rørende poetisk, når Basse skriver digte til sin elskede. Uden at være en stor klassiker kan den sagtens ses i dag med stor fornøjelse.
Filmen har med Schønberg og Arthur Jensen som makkere og handlingens sammenkædning med amerikanske gangsterdramaer klare lighedspunkter med Panserbasse.