"Selv om der er hiphop-elementer i spil i Erez' musik, er det slet ikke de signaler, hun sender. Hun er på mange måder helt uamerikansk og mere intellektuel og æstetiseret end egentlig 'street' i sin udstråling. Erez er simpelthen så gennem cool, at det halve kunne være nok. Men hvorfor nøjes med det halve, når vi kan få det hele ... Nu foreligger det fulde album. 12 sange afviklet på 37 minutter. Det kan jo betyde to ting. Poppet og urimeligt pumpet eller mega skarpt uden overflødige sekunder. Det er heldigvis det sidste, der gør sig gældende".